fredag den 28. november 2008

Nye ting

Lige et par billeder af de nye ting vi har erhvervet os til lejligheden, siden vi flyttede ind. Der er flere, de er bare usamlede og pakket ned i IKEA-kasser. En ting ad gangen.

I et forsøg på at være ekstremt kreativ og boligmoderigtig, har jeg farvesorteret bøgerne. Måske gør jeg det på en anden måde næste gang jeg har energi til igen at flytte om på alle vores bøger.

Sig goddag til det største køleskab, der nogensinde har været i mit hjem! Tak til IKEAs rodebutik for at have det til salg for kun 999 kr. Det har kun været brugt til udstilling.

Nyt sofabord fra IKEA (dog til fuld pris) og et meget lille juletræ, som står i jord, så det ikke visner inden jul.

Ny sofa fra IKEA - også her fik vi gavn af rodebutikken, som havde den til salg for halv pris. Og nu begynder jeg snart at lyde som en reklame for IKEA.

Og nu må I have mig undskyldt, mens jeg lige læser Forbrydelse og Straf til min opgave om filmen Match Point. Den er jo kun på 669 sider, og jeg havde alligevel ikke andet at lave. (Jeg kunne fx slet ikke finde på i stedet for at vælge en af følgende muligheder: Sove, se Friends (jeg mangler stadig de sidste 5 sæsoner), vaske tøj, rydde op, støvsuge, begynde på en af de andre opgaver...) Well. Så kunne jeg selvfølgelig bare lade være med at have for meget fravær i valgfag, så mit opgavepensum lige steg til 900 sider.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg er vildt misundelig på dit køleskab. Hver gang jeg åbner mit, må jeg stå klar til at gribe hvad der nu falder ud :)

Det der med at farvesortere bøgerne forsøgte jeg også - men de fleste af mine bøger er grønbrune og det ville se for deprimerende ud hvis de stod efter farver, så nu står de efter genre - eller... det gjorde de da vi flyttede ind! :)

Det ser ud til at I har fået det superhyggeligt, tror endda jeg har sådan en grøn lampe der hænger over din sofa - COPYCAT ;)

Petrine sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

PS Og så håber jeg snart du inviterer os på sofasidning, te og Singstars eller hvad de hedder de spil man kan få til X-box :)

Så må Martin læse en bog mens vi overtager hans gadgets ;)

Fez sagde ...

Det der med farvesortering af bøger er virkelig sådan noget en spasser, der aldrig læser bøger har opfundet - hvordan fanden skal man kunne huske hvilken farve omslag alle ens bøger har - næh, du, rigtige nørder sorterer alfabetisk ELLER, hvis man er ekstremt nørdet, lissom på biblioteket; genre,alfabetisk

Cecilie L. sagde ...

Man skal bare have visuel hukommelse. Men vær du bare glad for, at du ikke er Martin, for jeg er også gået i gang med at sortere hans dvd'er :D