søndag den 8. november 2009

En Cesilds tilværelse v. 2

Jeg tror, jeg må tilføje den her blog lidt mere tekst.

Jeg er og har altid været afhængig af at skrive ting ned. Det har resulteret i millioner af blogindlæg på rigtig mange forskellige blogs, samt en hel kasse med dagbøger fra min meget veldokumenterede barndom + et mindst lige så beskrevet teenageliv. Det er pinagtigt og dog meget interessant at læse, og jeg vil meget nødig undvære det.

Men her på det sidste, har jeg skrevet mindre. Måske har det at gøre med alt for meget skriftlig arbejde på mit studie og arbejde, eller også er jeg bare blevet doven. Derudover har jeg skippet mit førhenværende yndlingsblogsted, fordi ... jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det uden at gå for meget i detaljer ... fordi mine blogs pludselig blev et underligt miskmask af for mange personlige detaljer, som ikke gav mening fordi jeg af blufærdige grunde undlad alt det ind i mellem, som fik detaljerne til at give mening. Giver det mening? Sikkert ikke. Anyway, jeg mangler et godt sted at blogge.

At blogge personligt på en offentlig blog (om andet end lagkager og indretning med andet end billeder og tolinjers tekster) er udfordrende. Man ved ikke, hvem der læser med, så indholdet begrænses, fordi man ikke vil støde eller udlevere sig selv over for anonyme læsere som arbejdsgivere, ekskærester, folk man har datet, folk man gerne ville date, familiemedlemmer, veninder og andet i samme dur (læs: resten af verden).

Men så svært behøver det vel heller ikke være, tænker jeg. For det første tror jeg ikke, der er SÅ mange, der læser min blog. Det tyder bl.a. antallet af kommentarer på - og så har jeg heller ikke været så god til at fortælle folk om den.

For det andet, har jeg beskæftiget mig med at skrive i så lang tid, både privat og professionelt, at det simpelthen MÅ være muligt for mig at skrive indlæg, som er personlige uden at være udleverende, relevante uden at være en linksamling og interessante uden at kræve universitetsprojekt-agtige researchopgaver.

Så here goes... en lille udfordring til mig selv. Skriv mere.

Ingen kommentarer: