Arabica skulle være inspireret af Berlin, hvilket man jo nok kan sige om det meste nye, der dukker op på Nørrebro. Men jeg synes faktisk det er mere københavnsk end berlinsk. Jeg skulle selvfølgelig have taget flere billeder for at retfærdiggøre min påstand, men tag selv derned og se hvor fint de har bevaret den gamle københavnerstemning med mørkegrønne butiksruder og dresset det op med rå berlinerstemning og træ på væggene. Det er i øvrigt genialt, fordi det tager noget af lydstyrken i lokalet, så man sagtens kan snakke sammen, selvom det er et stort lokale med højt til loftet.
Læs mere om Arabica her.
I går var jeg i biografen og se Crazy Stupid Love, og den passede perfekt til en regnfuld torsdag aften, hvor det ikke behøver være særlig intellektuelt, men gerne underholdende. Desværre blev jeg så våd på vej derhen, at jeg vist nu har udfordret min krop så meget, at jeg bare sidder og venter på at blive syg. Har dog også ret ondt i halsen. Hm. Heldigvis har jeg lang weekend nuuuuuu :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar