tirsdag den 6. december 2011

Støv og halløj på Nørrebro

 Ok ok, det her er ikke Nørrebro. Det er et tofarvet Aarhus set fra Aros. Men min computer med bluetooth, som jeg plejer at bruge til billeder (jaja, jeg har to computere. Jeg er den nørdedeste nørd i verden.) har jeg ikke lige pakket ud endnu.

Vi er i fuld gang med at pakke ud og sætte på plads, og det viser sig, at vi har rigtig mange ting til sammen. Surprice! Jesper gør sig mest i cd'er, plader, bøger og dvd'er, mens jeg har fået samlet mig køkkenudstyr nok til at lave fem-retters til 20 mennesker... Jeg har også en del tøj. Sørme. Og sko.

Super, at kønsrollerne ligesom er sat på plads så.

En ting der forsinker udpakningsprocessen lidt, er at jeg åbenbart er allergisk for støv i store mængder. (Det er de fleste mennesker i virkeligheden nok?) Jeg nyser helt sindsygt meget, når jeg pakker ud, så jeg kan ikke gøre det så lang tid ad gangen. Gad bare godt snart blive færdig, men jaja... tålmodighed er en dyd.

Nu vil jeg tage ud og have min sidste fonetik-time. (Lyder det bekendt? Hm, det skrev jeg nok også, godtroende, sidste år...)

Ingen kommentarer: