tirsdag den 21. februar 2012

Læse læse læse...

Tilgiv mig for ikke at skrive spændende blogindlæg mere... jeg læser hele tiden! Til i dag skulle vi læse Paul Austers selvbiografiske roman The Invention Of Solitude (1982) og en baggrundstekst om romanen, der argumenterede for, at det hele bare er fordi han er 3. generationsjøde. Måske en overfortolkning - det synes jeg i hvert fald. Jeg er da også 3. generationstysker, men det siger vist ikke så meget om mit liv i dag? Nå, det bliver spændende at høre, hvad vores underviser siger til det!

Minianmeldelse: Den første del af bogen er rigtig spændende og relevant. I anden del går Auster totalt i selvsving og analyserer sig selv i 3. person. Det blev  for meget for mig, og jeg kæmpede mig igennem. Bonusinfo: Jeg faldt i søvn tre gange i løbet af sidste del af bogen. Bare læs første del :)
Teori, teori og atter teori
Til mit andet fag, Writing in a Foreign Language, er der tonsvis af forskningstekster, der skal læses og arbejdsspørgsmål, der skal overvejes. For at være ærlig, overvejer jeg ikke at komme til faget i dag, for jeg når ikke at læse det hele. Timerne er tilrettelagt efter, at man har sat sig grundigt ind i teksterne, så man får faktisk ikke så meget ud af det, når man ikke har.

Det burde være et meget relevant fag for mig, da jeg kan bruge det til når jeg skal være gymnasielærer, men der er proppet så meget teori ind i faget, at tilknytningen til det praktiske er meget svær at finde. Det er baseret på underviserteamets egne undersøgelser, og det er sjældent, at de overhovedet strejfer en realistisk undervisningssituation. Synes jeg. Indtil videre. Jeg burde nok give det flere chancer, men måske bliver det først fra næste uge, hvor jeg har tid til at læse grundigere.

Nu vil I nok sige, at man altid skal komme til sin sparsomme undervisning, men ærlig talt: Jeg tror ikke jeg får noget som helst ud af det, hvis ikke jeg har læst nok, og jeg kan bruge tiden til at læse noget andet i stedet for. So shoot me. Jeg burde jo udnytte at vi rent faktisk stadig bliver undervist en gang i mellem. Hm.

Forresten. Er det kedeligt at høre om mit studie? Det er svært for mig selv at gennemskue, for jeg synes jo det er evigt relevant, men måske siger det ikke jer andre særlig meget?

2 kommentarer:

Xenia sagde ...

Jeg synes det er spændende! Men det kan godt være fordi jeg selv kan relatere meget til det :) Jeg synes forresten det er imponerende at du (lyder det som) får læst så mange af romanerne, som du gør. I det her semester har vi tre (kun tre) romaner, som skal læses, og jeg er allerede meget usikker på hvordan jeg skal nå det. Teksterne til de andre forelæsninger plejer jeg fint at kunne læse, men der er altså forskel på at skulle læse 20-30 siders om grammatik (det synes jeg nemlig er spændende - nørd) og på at skulle læse en 200 siders roman inden for en tidsfrist :D

Cecilie L. sagde ...

Det var godt! :)

Jeg synes også det er frygtelig svært at nå det hele, og som du kan se, fik jeg læst romanen, men ikke alt det til mit andet fag. Det er vel et spørgsmål om prioritering, men det er altid irriterende at måtte vælge noget læsning fra. Jeg er ret glad for at læse Auster (undtagen når han går i selsving), så det lider mit andet fag nok lidt under...

Grammatik er fedt ;)