Gode råd til gravide #2

Og vi fortsætter...

• Som gravid kan det nogle gange føles som om man ikke laver andet end at gå til undersøgelser. Man bliver tjekket for stort set alting, og undersøgelserne hos henholdvis jordemoder og læge ligger sådan, at der ikke går for lang tid mellem dine tjek. Alligevel er det vigtigt, at man selv tager ansvaret for, hvordan man har det. Der bliver ikke nødvendigvis spurgt til om det går bedre med de ting, du nævnte sidste gang - så mange patienter kan de jo ikke huske. Derfor vil jeg virkelig anbefale, at man selv får styr på, hvornår man skal til undersøgelse (jordemoderen ved hvilke uger det drejer sig om, spørg hende) og så få lavet tiderne, hvis det ikke bliver gjort for dig. Derudover må du selv gøre opmærksom på, hvis du føler noget ikke er som det skal være, så du kan blive tjekket for blærebetændelse, bækkenløsning og alle de andre graviditetsglæder.

• Lad være med at planlægge alt for mange vilde aktiviteter, mens du er gravid. Det lyder virkelig lyseslukkende, nu hvor jeg skriver det ned. Det er selvfølgelig heller ikke alle gravide, der er hårdt ramt, og nogen kan nemt klare en masse ting samtidig med, at de gror en baby. For mig har det nærmest været en lang undtagelsestilstand. Forløbet har for mig sådan cirka set sådan her ud (og vi understreger endnu en gang, at alle graviditeter er forskellige - det her er blot et eksempel på en - måske en lidt slem af slagsen):
• Første trimester: Kvalme, træthed, hemmelighedskræmmeri, usikkerhed (overlever fosteret?). Det faldt sammen med læseferien. Det var en anelse hårdt, fordi jeg havde så meget at læse, men det var samtidig smart, at jeg tilrettelagde det meste af min tid selv (arbejdede på nedsat tid), så jeg kunne tage mine forholdsregler - og ikke alt for mange spørgsmål til hvor meget mad, jeg mistede lysten til midt i et måltid...
• Første halvdel af andet trimester: Kvalmen forsvandt, trætheden blev mindre (og jeg lærte at planlægge efter den), eksamen blev overstået med hæderlige karakterer, det var sommer, jeg var på højskole, nyheden om baby var ude... virkelig dejlig tid!
• Anden halvdel af andet trimester: Jeg begyndte at blive så svimmel, at jeg til sidst måtte sygemelde mig fra arbejde. Til sidst fandt jeg ud af, at det var jernmangel. Jeg gik op på dobbelt dosis af mine jernpiller, og efter lidt tid fik jeg det godt igen. Men her begyndte halsbranden og lændesmerterne så småt, og jeg måtte sige nej til flere og flere ting i hverdagen.
• Tredje trimester: Det sidste stykke tid, har jeg faktisk fået det værre og værre fysisk hele tiden. Jeg er begyndt at gå hos en fysioterapeut som hjælper lidt på lændesmerterne (som har bredt sig ned i benene også). Det hjælper, men samtidig tager jeg cirka et halvt kilo på om ugen i øjeblikket, så det tynger også mere og mere. Jeg har konstant plukkeveer og kan faktisk ikke særlig meget fysisk. Mine sidste arbejdsdage var lidt hårde at komme igennem, selvom det kun var 15 timer om ugen, og nu er det virkelig nødvendigt, at jeg er på barsel. Som eksempel har jeg i dag: fjernet nytårspynt, cyklet til og fra biblioteket, købt ind og hængt vasketøj op. Det aktivitetsniveau slog mig fuldstændig ud, og nu vralter jeg, når jeg går - men bliver faktisk helst i sofaen. Jeg sover også ti timer hver nat.

Ja, og oven på den muntre omgang: Godt nytår! Jeg kommer med et meget mere festligt nytårsindlæg lige om lidt!

Jeg har ikke skrevet ovenstående for at skræmme vordende (eller overvejende) mødre fra vid og sans, men bare for, at man skal få et realistisk indblik i hvordan en graviditet også kan forløbe. Både så man ikke tror man kan redde verden samtidig (det troede jeg - meldte mig til (og fra) tre frivillige beskæftigelser i efteråret), men også så man ikke føler sig anderledes og helt vildt besværlig, når man møder udfordringerne. Når det er sagt, så har jeg ikke fortrudt en eneste gang undervejs :)