onsdag den 20. februar 2013

Den bloggende baby


Vera - måske verdens yngste blogger?

Jesper og jeg har besluttet, at vi som en start vil undgå billeder af Vera frit tilgængeligt på nettet. Derfor lægger vi ikke billeder på facebook, bloggen og instagram. I stedet for har vi oprettet en privat blog, hvor vi selv skal give læsere adgang til at følge med. På den måde har vi lidt bedre styr på hvor billederne kan havne og hvem der ser dem. Derfor skriver man bare en mail til mig, hvis man vil læse med - evt. kan man jo lige skrive, hvem man er, hvis der er en risiko for, at jeg ikke kan regne det ud. Læserne af denne blog skal være meget velkomne - I bliver bare nødt til at komme frem fra jeres skjul i en lille mail :)

Der er mange forskellige grunde til den beslutning. Vigtigst er det dog at understrege, at jeg ikke nødvendigvis synes det er en dårlig idé, at I andre lægger billeder ud af jeres børn. Vi har selv været meget i tvivl og har overvejet mange muligheder. Der er mange, der har efterspurgt billeder, så vi skulle finde en måde at få dem ud til folk på, men jeg synes indtil videre ikke rigtig jeg har lyst til at lægge billederne ud frit. Jeg kan ikke lide, at hun ikke selv kan sige fra og bare bliver social media baby med det samme. Måske er jeg bare fjollet og naiv, men det er også okay. Vi ændrer måske indstilling senere, men så tager vi den derfra.

En lille bonus er måske, at denne blog ikke bliver fuldstændig babyficeret? Det bliver spændende at se, hvad der sker! Jeg vil i hvert fald forsøge at blogge om andre ting også, også bare for min egen skyld. Så man husker at holde fast i livet, og ikke bare Veras lille liv. Selvom det er så fortryllende og fantastisk.

Men lige nu kan man sagtens se Vera - hun er bare en mail væk.

2 kommentarer:

Linen sagde ...

Jeg forstår dig fuldstændig! Jeg har det selv på samme måde, det har givet jævnt mange kommentarer på min facebook med krav om billeder. Jeg synes det er rigtig hyggeligt at andre lægger billeder op af deres børn, men har det samtidig sådan at jeg synes "dagens" børn får dokumenteret deres liv i det offentlige rum før de er meget mere end en prut. Dog kan det sagtens være at vi lige pludselig slet ikke kan lade være med at dele vores fantastiske datter med hele verden, men lige nu holder vi hende for os selv og de nære.

Anonym sagde ...

Hey exceptional blog! Does running a blog similar to this require
a great deal of work? I have very little understanding of programming however
I had been hoping to start my own blog in the near
future. Anyway, should you have any ideas or tips for
new blog owners please share. I know this is off topic nevertheless I simply needed to ask.
Appreciate it!

my web-site ... pharmacy technician course