søndag den 10. februar 2013

Gravid over terminen: Tid er noget mærkeligt noget


Netop nu går jeg ind i 42. graviditetsuge. Det vil sige, at jeg er gået en uge over min termin. Det vil sige, at det er nu man:

  • bliver riiiimelig utålmodig
  • modtager en del nysgerrige sms'er og telefonopkald, de fleste sløret af "nååårhmen, jeg ville bare lige høre, hvordan du havde det...." (Har du født endnu? Har du, har du, har du?) (Nej.)
  • på en gang frygter og glæder sig ved tanken om igangsættelse
  • sætter ture i supermarkedet så højt, at det kan være ren eufori at give sig selv frie tøjler og dermed komme hjem med ovenstående
  • googler "sæt fødslen i gang selv" og seriøst overvejer at spise 7 kg ananas på en dag, bage en ve-kage eller løbe en tur rundt om søerne
  • støvsuger under sofaen
  • synes at morgenens snerydning var en skelsættende og oplevelsesmættet hændelse
  • ikke gider se flere film eller tv-serier
  • ved præcis hvordan de fire-fem puder skal placeres i sengen for, at man ligger bedst med færrest smerter
  • støver babyting af, fordi det er så lang tid siden man satte dem op
  • ikke synes, at smerten ved fødsel lyder spor skræmmende, men tværtimod meget tiltrækkende
  • bliver skør.
Søde, søde baby. Så er det sgu ud af mor!

2 kommentarer:

Janne B.T. sagde ...

STAKKELS dig! Og det mener jeg i ordets sande betydning. Hold kæft jeg hadede at gå over! Jeg fødte 8 dage over tid, og det var de længste dage i hele mit liv. Og det hele blev kun værre af folks velmenende kommentarer som "nyd det så længe du kan, du får aldrig denne tid igen" - WHO FUCKING CARES? :-D Jeg kan med sandhed sige, at selv i den værste kolikstund, har jeg aldrig savnet den uge af mit liv ;) Jeg sender en masse fødselsønsker din vej, og glæder mig til at læse om det, når lillefisen er ude!

Stine sagde ...

Tænker meget på dig for tiden, og at du sikkert allerede har født - men så kommer der lige et instagrambillede eller en kommentar, og så har du ikke alligevel... men tror stadig at du i dette øjeblik er i fødsel eller allerede har født :)

Men ellers så, mange gange held og lykke, det skal nok gå rigtig godt det hele!