fredag den 22. marts 2013

Jeg, en opvasknazi

Da jeg var lille, boede vi lidt småt og havde ikke opvaskemaskine. Senere blev vi en lidt større familie med samtalekøkken og opvaskemaskine. Mine forældre har dog altid gået meget op i køkkenredskaber, så listen over ting, der ikke måtte komme i maskinen blev hurtigt længere end dem, der godt måtte. Min pointe med den historie er, at jeg har lært, hvordan man vasker op. Grundigt.

Det er senere gået hen og blevet en hel besættelse. Jeg tror det hænger sammen med, at jeg samler på fine køkkenting. Den slags kommer altså bedst til sin ret, når det er helt rent, og så går det bare ikke, at der er te-rester i munden af mumikopperne, pletter på de spanske glas eller tomat på de kongelige tallerkener.

Jeg tør godt indrømme, at jeg nogle gang vasker ting op igen, efter andre har vasket dem op. Hvis de nu for eksempel havde glemt, at bruge den grove side af svampen til tekopperne. Eller, åh, vasket dem op med børste! Det går jo virkelig ikke.

Til min besættelse har jeg samlet en del udstyr, så jeg altid har det rette værktøj ved hånden, hvis der er en genstridig plet. Bemærk, at jeg også har fået Jesper til at sætte en lampe op, der kan lyse direkte ned i vasken - man skal ikke undervurdere godt arbejdslys!


Sådan ser samlingen ud indtil videre. Næste skud på stammen skal vist være en flaskerenser til Veras sutteflasker, selvom hun ikke bruger dem så tit. Men de skal om noget være rene!


Jeg er selvfølgelig også vigtig-Per omkring opvaskemidlet. Af en eller anden grund har jeg besluttet, at Irmas svanemærkede er det eneste, der dur. Nok fordi jeg er vokset op med den flaske. Bag ved mit opvaskegrej står en lille samling fliser, som jeg tænker kan vokse sig større, når Vera bliver gammel nok til at komme med ud og rejse igen (hun har jo været i Hamborg og New York - i min mave).


Den sidste, men absolut ikke mindste ting, ved opvask er at stille det til tørre. Da jeg flyttede hjemmefra, ledte jeg efter det største og mest praktiske opvaskstativ, der fandtes. Det blev dette vidunder fra Ikea, som stadig har plads til det hele - selvom det næsten ikke kan være under de dumme skrå køkkenvægge. Her går jeg meget op i at få plads til så meget som muligt. Jeg bruger helst ikke viskestykke, da jeg jo i forvejen bruger ret lang tid på at vaske op. Men et godt tip er at lade vinduet stå åbent bagefter. Så bliver glas og lignende mere blanke og får ikke så tit pletter af at lufttørre.

Hah. Jeg kan sagtens skrive om ikke-baby-ting. Det blev så opvask. Åh, mit liv som husmor. Burde måske snart læse en bog eller gå på en smart café eller skrive lidt på mit speciale.

4 kommentarer:

JesperL sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Bitten sagde ...

Hvad sker der for et fantastisk indlæg :D Tror alligevel aldrig, at jeg har læst et blogindlæg om opvask!
Nu har vi (heldigvis) fået opvaskemaskine, men ellers må jeg da indrømme, at jeg "kun" vasker tingene op med børste - ville det betyde den sikre død hos dig? :P

Stine sagde ...

Godt tip med at åbne vinduet! Jeg vasker også grundigt op, og igen hvis det ikke er gjort ordentligt, selvom vi har opvaskemaskine... men det er da heller ikke et helt ringe sted at være perfektionistisk ;)

Cecilie L. sagde ...

Bitten - nej nej.. jeg ved godt, at det er MIG den er gal med ;)

Stine - næh, så længe man ikke kommer til at være perfektionistisk på andres vegne!